Interviews
-Om smukke anna
-Om Mutagen
-Om The end
Artikler
-Rageknive, ideer og Satan i kaffemaskinen

-Forfatterportræt på Gyseren.dk

-Profil på Goodreads

 
Jonas Wilmann (f. 1979).

Jeg skriver hovedsageligt inden for det makabre og dystre, ofte gotisk horror, men med afstik til fantasy, magisk realisme, socialrealisme m.m. og gerne sovset ind i lige dele sort humor og samfundskritik. 

Jeg hylder novelleformen, der giver den største kunstneriske frihed, og selv når jeg skriver romaner, er det ofte i noget alternative kompositioner som Mutagen eller Smukke Anna.

Romandebuterede i sept. 2009 med den postapokalyptiske exploitation-splatter The end (engelsksproget) udgivet på eget forlag. Den 140-siders korte roman har stor vægt på sex og ultravold, og er inspireret af firsertraditionen omkring bl.a. magasinet Heavy Metal (Richard Corbens ting især), Judge Dredd og B-film indenfor det apokalyptiske. The end blev ikke mødt med den helt store forståelse, især ikke i science fiction-miljøet. 

I perioden 2009-2011 fik jeg antaget en række noveller i antologier fra bl.a. H. Harksen Productions, Kandor og Byens forlag.  

Jeg skrev i 2010 kontrakt med forlaget Valeta og fik feb. 2011 udgivet romanen Mutagen, en postapokalyptisk thriller. I Mutagen befinder vi os igen i en trøstesløs verden efter apokalypsen, men i forhold til The end er virkemidlerne kogt noget ned, og så foregår den i Danmark. Mutagen blev langt bedre modtaget end forrige postapokalyptiske udspil.

Ultimo 2011 startede jeg eget forlag - denne gang noget mere koordineret end første gang - og gav foretagenet navnet: KAOS.

Udgav i nov. 2011 romanen Smukke Anna, en syret blanding af magisk realisme og bloddryppende horror. Romanen fik pæne anmeldelser på de fleste blogs, men lektørudtalelsen var kritisk. Efter en klagesag, fik bogen dog en ny og meget positiv udtalelse - men skaden på bibliotekssalget var sket.   

I Maj 2012 udkom den gotiske novellesamling Frygt-filerne, hvor der pilles heftigt ved grænserne for den gode smag. Bogen fik gode anmeldelser, en flot lektørudtalelse, er nomineret til årets Horrorudgivelse 2012 og udkommer i 2013 som e-bog på Dreamlitt.    

Udgav i feb. 2013 fantasyromanen Svovlild, hvori der prøves kræfter med den mere klassiske, storladne fortælling (og grumsomhederne er rykket 'lidt' i baggrunden). 

Jeg planlægger udgivelse af novellesamlingen Udkantshistorier ultimo 2013 - en samling dystre fortællinger fra et fremtidigt, smadret Udkantsdanmark. 

Inspirationskilder tæller: H.P. Lovecraft, M.R. James, J. Sheridan Le Fanu, Clive Barker, William Peter Blatty, George Orwell, Arthur Machen, Edgar Allan Poe og Johannes V. Jensen. 

Jeg er gift med Anja og har sønnen Jack. Driver ved siden af forfattervirksomheden et lille rammefirma.   

 
Anmeldelser
Svovlild

-Politiken
-Weekendavisen
-Virabooks
-Apokalyptisk


Frygt-filerne

-Bogblogger
-Gyseren
-Planet Pulp


Smukke Anna

-Horrorsiden
-Gyseren
-Bogblogger
-Planet Pulp
-Litteratursiden


Mutagen

-Planet Pulp
-Fyldepennen
-Den elektriske kanin
-Litteratursiden
-Skræk og rædsel


The end

-Planet Pulp
-Metrord
-Horrorsiden




 
Jonas Wilmann - kontakt: [email protected] - Tlf.: 22 26 61 68
Lav din egen hjemmeside med mono.net